Tekniske udfordringer med Bland Selv
2020 er ikke begyndt helt, som vi gerne ville. På grund af en teknisk fejl er det i øjeblikket ikke muligt at vælge tv-kanaler og streamingtjenester til og fra som normalt i Bland Selv-shoppen. Det er her, de man kan skifte kanaler i tv-pakken via tv-boksen, YouSee Tv & Film-appen og på Mit YouSee.
Fejlen er Yousee´s højeste prioritet
Eksperter har siden 1. januar har arbejdet dag og nat på at løse problemet. Det er desværre endnu ikke lykkedes. Fejlen har vist sig at være meget kompleks, og på nuværende tidspunkt kan Yousee beklageligvis ikke sige, hvornår den er løst.
Fejlen har ikke påvirket Bland Selv-kunders mulighed for at se tv og streame, den har kun påvirket muligheden for at ændre på indholdet. Fejlen har derfor ikke påvirket jeres beboere og medlemmer med en fast tv-pakke.
På nuværende tidspunkt (4.1.2020 1230) er det så småt ved at komme op at køre, men man kan forvente at det periodisk bliver lukket ned hver gang der laves en opdatering.