Fredag den 13 marts døde vores kasserer Evan Skjelmose efter kort tids sygdom. Evan var initiativtager til Biersted Antenneforening som startede op i 1976 med Evan som formand. Denne post bestred han i 40 år. Siden 2016 fungerede Evan som kasserer og lagde i alle årene et ufatteligt arbejde i Biersted Antenneforening og altid med et stort engagement. Biersted Idrætsforening har også nydt godt af Evans arbejdsindsats, hvor han i flere år var formand for Badmintonafdelingen. Han var med til at starte tennisafdelingen op og når der skulle laves om- eller tilbygninger var Evan også med. I 2017 blev Evan kåret til årets Bjessing for sin mangeårige indsats for Biersted.Vores tanker går til Myrna, børn, svigerbørn og børnebørn.Æret være hans minde.
Biersted Antenneforening