Bemærk det gælder kun Yousee Play App og ikke andre streamingtjenester.
Fra den 1. april 2025 træder nye regler i kraft for tv-streaming via YouSee Play app. De nye regler indebærer begrænsninger i antallet af samtidige streaminger uden for husstanden (dette kan dog ændres hvis man eks. tager en tur i sommerhus eller på camping)
Disse ændringer gælder også for medlemmer af Biersted Antenneforening, der anvender YouSee Play app. Ændringerne har til formål at forhindre deling af loginoplysninger, hvilket er en kontraktlig forpligtelse over for YouSees samarbejdspartnere.
Streaming hjemme og ude
Uden for hjemmet:
Der kan streames på én enhed ad gangen via YouSee Play app.
Streaming af tv-kanaler kan ske på én enhed ad gangen, men tilkøbte streamingtjenester (f.eks. TV2 Play, hvor der kan logges ind på fem forskellige enheder, hvoraf to af dem kan afspille indhold på samme tid - dog kan den samme livekanal kun afspilles på én enhed ad gangen (gældende pr. 12. juni 2023)
Andre streamingtjenester kan have forskellige begrænsninger.
I hjemmet:
Der kan streames på op til fem enheder samtidig, inklusiv én enhed uden for hjemmet.
Nogle indholdsudbydere kan have begrænsninger på antallet af samtidige streams.
Hvad er en husstand?
En husstand defineres som de enheder, der er forbundet til internettet i det primære hjem, hvor YouSee Play oftest benyttes.
Primær husstand kan vælges via følgende enheder:
YouSee Tv-boks , YouSee Streamer , YouSee Audio , YouSee Play på Smart TV, Apple TV eller Android TV
Man kan ikke vælge en primær husstand fra smartphone, tablet eller browser. Alle enheder, der bruger YouSee-kontoen på samme internetforbindelse, bliver automatisk registreret som en del af husstanden.
Skift af husstand
Hvis man opholder sig et andet sted i længere tid, f.eks. i sommerhus eller på camping, kan husstanden skiftes én gang om ugen.
Registrering af husstand
YouSee bruger følgende oplysninger til at identificere husstanden:
IP-adresse
Enhedens ID
Aktivitet på den tilknyttede YouSee-konto
Hvis der ikke vælges en primær husstand
Hvis en primær husstand ikke vælges manuelt, tildeler YouSee automatisk en baseret på brugerens oplysninger. Denne kan dog ændres via understøttede enheder.