Lempelse af samtidig afspilning på YouSee app uden for hjemmet

5. april 2025

YouSee har tidligere varslet, at de den 1. april 2025 ændrer abonnementsvilkår for YouSee Tv & Streaming.
Ændringen vil kun påvirke de medlemmer, der bruger YouSee Play-appen til at se tv via fx YouSee Streamer eller Audio, Smart-Tv, mobil, tablet eller via computer.
YouSee har fået revurderet den varslede løsning, og kan med glæde meddele at det er lykkes at hæve antallet af afspilninger uden for hjemmet fra en til to. Dog fortsat med en begrænsning på at der kun kan foretages én afspilning pr. tv-kanal – med undtagelse af DR’s kanaler, hvor det er muligt at se den samme kanal samtidig.
Det er vigtigt at understrege, at ændringen gælder tv-kanaler. Har du en fleksibel tv-pakke med streamingtjenester som Netflix eller Disney+, gælder udbyderens egne vilkår for samtidige afspilninger.
YouSee`s tilpasning af samtidige afspilninger vil balancere de krav som de bliver mødt af deres leverandører for bl.a. at begrænse kontodeling. Et problem, som påvirker branchen negativt og i sidste ende også vores medlemmer.

Sådan bliver de nye regler

De fleste afspilninger af tv-kanaler foregår i hjemmet. Derfor er det fra 1. april muligt at afspille den samme kanal på op til 5 enheder når afspilningen sker i hjemmet. Det er flere afspilninger end andre udbydere tilbyder. Bemærk i den forbindelse at der fortsat kan være begrænsning på tv-kanaler fra Viaplay Group.

Uden for hjemmet bliver det muligt at afspille på to enheder samtidig. Med en begrænsning på én afspilning pr. tv-kanal.

BIERSTED ANTENNEFORENING-MICHELSENSVEJ 6, BIERSTED, 9440 AABYBRO - TLF: 2420 9925 - EMAIL: FORMAND@BIERSTEDAF.DK