Print
Bland Selv - nu også med AppleTV

Bland Selv - nu også med AppleTV

bland_selv_apple_tv.png

Vi vil helst bestemme selv – både hvor vi ser tv, og hvilke kanaler vi kan se. Derfor er Bland Selv en populær funktion, og en ny opdatering har nu gjort det muligt også at blande selv direkte fra Apple TV.  

Læs mere her
 
Du kan se ’Hammerslag’ i tandlægens venteværelse, følge ’Zulu Djævleræs’ i bussen og tage ’The Walking Dead’ med under dynen. Tv-oplevelser findes i dag på mange platforme, og det er ikke længere nødvendigt at sætte sig godt til rette i sofaen for at følge dine yndlingsprogrammer. ”I dag møder vi seerne mange steder. Ud over tv-boksen, appen og vores website kan du som kunde tilgå YouSee direkte fra Apple TV, Android TV, LG Smart TV og Samsung Smart TV. Men hver løsning er unik, og det stiller krav til den måde, vi sender tv-oplevelsen ud på,” fortæller Casper Nielsen, digital kommunikationsspecialist i YouSee’s TV Lab.

Apps bliver opgraderet
Casper Nielsen understreger, at tv-boksen stadig den løsning, der giver adgang til flest funktioner og bedst billedkvalitet.
”YouSee Tv-boksen er vores premium produkt, som er fuldt ud gearet og dedikeret til den optimale tv-oplevelse. Men vi vil også gerne give gode muligheder for at se tv i rum, hvor der ikke står en tv-boks. Derfor har vi udviklet apps til andre platforme. De giver en forenklet version af YouSee-oplevelsen, men vi opgraderer løbende og tilføjer nye funktioner, så de nærmer sig YouSee Tv-boksen.”

Bland Selv på flere platforme
En af de populære funktioner er Bland Selv. Indtil for nyligt kunne kunder med Bland Selv i deres tv-pakke skifte ud i deres kanaler via tv-boksen, appen og på web, men nu er appen til Apple TV blevet opdateret, så det også er muligt at blande selv direkte herfra. 

Det kræver dog, at du har Apple TV, som er generation 4 eller nyere, og at du har en hurtig og stabil internetforbindelse – gerne 20 Mbit.

Selvvalgt er velvalgt
Med den nye opdatering imødekommer YouSee kundernes ønske om hurtigt at kunne udskifte kanaler og streamingtjenesterne i deres tv-pakke.

”Da ’Game of Thrones’ sæson 8 havde premiere op til påske, kunne vi for eksempel se, at mange pludselig tilvalgte HBO i deres pakke – og nu kan det altså også lade sig gøre, hvis man benytter Apple TV” fortæller Casper Nielsen, der forstår kundernes begejstring for Bland Selv.

”Der kommer hele tiden flere tjenester med på Bland Selv, og jeg er overbevist om, at det er fremtiden, at vi på den her måde selv sammensætter vores tv-oplevelse og gør den helt personlig.”




Tilbage